Floorballskolen 2013 i tekst og billeder
Søndag den 10. november deltog 38 ungdomsspillere i Floorballskolen 2013 - den første af sin art. Var spillerne glade for at komme i skole på en fridag? Bedøm selv ud fra dette billede:
 
 
Det er leverandøren af floorballudstyr Unihoc, der har sponsoreret de flotte T-shirter, som alle deltagerne fik udleveret. Unihoc sponserede også en floorball til samtlige deltagere. Tak for det Unihoc. Og tak til de to trænere, som kom den lange vej fra Aalborg for at lære fra sig på Floorballskolen, Thomas Bouchara (t.v.) og Jens Hagbarth.
 
 
 
Thomas og Jens er to tidligere landsholdsspillere og - det fik vi at se i dag - også to meget dygtige trænere, som formår at rumme alle, lige fra den 8-årige nybegynder til de store drenge. Det er altid dejligt for en spiller at stifte bekendtskab med nogle nye øvelser, og dem var der mange af denne skoledag. Her skal der skydes efter fodbolde ...
 
 
Sådan en skoledag står der naturligvis også teori på skoleskemaet ...
 
 
men heldigvis er der flest praktiske øvelser.
 
T.v. er det Julie fra Mørke IF og t.h. Viktor fra Team Århus, der fyrer af. God stil ...
 
 
Josefine og Ida fra Karup er flittige, og Mathias fra Mørke rammer bolden lige i ... - men er der ikke høj stav?
 
Ved dommerbordet er arrangørerne fra Mørke IFs bestyrelse, Ole Hansen (t.v.), Knud Enevoldsen og Peer Pedersen travlt beskæftiget med at servicere de unge spillere:
 
Og så er der frokostpause. Her indtages den medbragte madpakke i cafeteriet - men Sille fra Mørke har helt andre planer og bliver fanget på fersk gerning i kiosken.
 
 
Oliver (t.h.) fra Mørke spiller air hockey med Frederik fra ÅFK.
 
Men hvor skal Viktor fra Aarhus hen med Otto fra Mørke? Nåeh ... Fodbold er også et godt spil.
 
 
Pigerne fra Karup har kastet sig over brætspillene, mens ÅFK-drengene viser sig som nogle hajer ved billardbordet.
 
 
Umiddelbart efter middagspausen er der opvisningskamp. Trænerne, i skikkelse af Jens Hagbarth og Thomas Bouchara fra Aalborg og Emil Enevoldsen og Anne Thielecke fra Mørke, møder nogle af de talentfulde U15-spillere fra Mørke. Resultatet af den kamp er lykkeligt glemt ...
 
 
Dagen rundes af med en komprimeret turnering - alle spillere spiller fem kampe på fem forskellige hold - og efter det såkaldte Point Master-princip kan der til slut kåres en vinder. Denne gang blev det til to af slagsen: Christian Sørensen og Otto Hernandez (t.h.) fra Mørke.
 
Nå ja, og så var der jo boldene fra Unihoc. De mindste fik lov først at komme hen til kassen og med lukkede øjne tage en af de farvede bolde. Malou fra Mørke IF var så heldig at få en bold, der matchede farven i hendes bukser.
 
 
Og så var det afskedens time. En hjertelig en af slagsen, som det ses med de to trænere nederst. Tak for i år. Og på gensyn ...
 
 
(10. november 2013)
 
 
 
 
 
 
 
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram