3. division 2013-2014 (pr. 23. marts 2014)
 Spiller

Kampe

Mål

Assist

Point

Udvisn.

Fighter

 Anders Pihlkjer (c)

8

3

3

3

 Anders Schouby

13

8

7

15

5

 Anne Thielecke

12

358

2

 Andreas Opstrup

12

20

15

35

3

 Benny Kvistgaard

4

 Emil Enevoldsen

15

33

25

58

4

2

 Hans Jensen

13

7

4

11

2

3

 Jacob Prange

9

9

7

16

3

1

 Jakob Voetmann

10

4

2

6

2

1

 Jesper Møller

6

2

 

2

1

 Jimmy Hougaard

11

3

3

2

 Kresten Stobbe (gk)

15

str. 2/3

1

1


2

 Mikkel Christensen

5

6

6

12

2

1

 Niclas Hjortshøj

9

7

3

10

3

 Nikolaj Hougaard

3

1

1

 Ole Hansen

10

5

2

7

1

 Rasmus Opstrup

12

50

28

78

1

3

 Rebecca Sørensen

6

 1

 1

 
 Rikke Ringstrøm Fisker

4

 
 Søren Nielsen

10

2

5

7

3
 I alt

15

161-49

 

 
Næste kampe:
Den 5. april rundes sæsonen endeligt af med det store afslutningsstævne i Mørke Idrætscenter, hvor samtlige 3. divisionsvindere mødes.

Sønderbro Floorball Klub Horsens - Dark Devils 3-10 (1-3, 1-2, 1-5)
Point: Rasmus Opstrup 5+2, Andreas Opstrup 1+2, Hans Jensen 2+0, Emil Enevoldsen 1+1, Niclas Hjortshøj 1+0, Rebecca Sørensen 0+1, Mikkel Christensen 0+1
Udvisninger: Mikkel Christensen 1x2
Dagens spiller: Hans Jensen
 
Var det årets mål? Forsvaret havde erobret bolden, der nu lå i bladet hos Emil Enevoldsen, Rasmus Opstrup kaldte på den oppe foran, fik bolden serveret hårdt lige under hoftehøjde i medløb, og - uden at bolden nåede til gulvet - et sving med højrehånden - klask - bolden sad inde i netmaskerne bag Sønderbros målmand: Dark Devils var foran med 2-1. Det var ikke held! Det var lækker underholdning, når man nu holder med Mørke IF. Det var et godt hold, Dark Devils var oppe imod i sæsonens sidste kamp. Sønderbro stillede med et ungt, men løbestærkt hold, men selv om Sønderbro kom foran, var der ikke på noget tidspunkt rigtig tvivl om kampens udfald. Oppe foran producerede Dark Devils store målchancer på stribe - og brændte på det skammeligste for mange af dem - og bagude lykkedes det de to backkæder bestående af Benny Kvistgaard, Rebecca Sørensen, Ole Hansen og Mikkel Christensen at få lukket godt af, selv om der på dagen var afbud fra de normale sikre backkæder i skikkelse af Jacob Prange, Anne Thielecke, Søren Nielsen og Anders Schouby. Det var godt gået. Og godt løbet - ikke mindst af Hans Jensen, der som center i B-kæden på ny var her, der og alle vegne og for tredje gang i sæsonen blev kåret som dagens spiller og oveni scorede to mål. Rasmus Opstrup skal med fem mål og to assist naturligvis også fremhæves - også fordi han i 12 kampe har scoret 50 mål og leveret 28 assist. Mørke IF Floorball - Dark Devils slutter sæsonen af på toppen med 39 point for 15 kampe og en målscore på 161 mod 49. Det giver en gennemsnitlig målscore pr. kamp på ca. 10-3 - ligesom i dag. (23. marts)
 
Tidligere kampe:
Dark Devils - Skanderborg Real Killerbees 11-3 (1-2, 8-1, 2-0)
Point: Emil Enevoldsen 3+2, Mikkel Christensen 3+2, Anders Schouby 2+1, Ole Hansen 2+0, Andreas Opstrup 1+3
Udvisninger: Niclas Hjortshøj 1x2, Jimmy Hougaard 1x2, Jesper Møller 1x2
Dagens spiller: Kresten Stobbe
 
Så prøvede holdet det: At komme bagud med 2-0 efter blot syv minutter. Måske var det præstationsangst ved udsigten til, at en sejr ville betyde den endelige førsteplads i divisionen - der var i hvert fald mange unødige boldtab, og midt i perioden fik holdet tilmed en dum udvisning for fejlagtig udskiftning. Heldigvis formåede Skanderborg ikke at udnytte chancen til at udbygge føringen, selv om det brændte noget på foran målet. Det lykkedes Mørke at få reduceret inden pausen, og dermed var der lidt mere ro på. Da Skanderborg kort inde i 2. periode modtog to udvisninger kort efter hinanden, vendte kampen. Dark Devils fik scoret to mål i overtal, og derfra så holdet sig ikke tilbage. Nervøsiteten var væk, og holdet viste noget af det spil, der har ført truppen til tops. Anfører Anders Schouby gik forrest og tog flere gode ture op i modstandernes ende - flottest udført sidst i 2. periode, da han tog turen fra egen banehalvdel og efter en hurtig gang pingpong undervejs med Emil Enevoldsen sendte bolden ind bag en sprællende målmand. Mange andre gjorde sig også positivt bemærket undervejs - bl.a. viste Mikkel Christensen fin form med fem hurtige armbøjninger efter en af sine scoringer. Normalt spiller Dark Devils med to kæder, men da alle gerne ville være med til at føre holdet til tops, bestod holdet i dag af tre kæder, som alle fightede flot. Dagens spiller blev målmand Kresten Stobbe, der efter en lidt sløv start præsterede med mange flotte redninger, da Mørke havde allermest brug for det. En reddet straffe blev det også til. Og så er der blot at konstatere: Mørke IF Floorball - Dark Devils har i sin blot anden sæson som divisionsklub vundet 3. division Midt-Øst. Et stort tillykke til hele holdet. (15. marts)
 
Der hersker en spændt forventning i omklædningsrummet inden kampen, og i sekretariatet frygter man tydeligvis en gyser. 
 
Umiddelbart begynder det heller ikke for godt, men i 2. periode får killerbees klask af djævlene. Her en scoring ved Mikkel Christensen (nr. 15) 
 
Træner Rebecca Sørensen (t.v.) er godt tilfreds, som tingene udvikler sig, og det kvindelige islæt på banen, Anne Thielecke og Rikke Sørensen (nr. 17 og 16), tager en lille svingom efter endnu en scoring.
 
Med sådan en udskiftningsbænk kan det vel ikke gå helt galt - fra venstre er det Ole Hansen, Andreas Opstrup, Niclas Hjortshøj, Hans Jensen, Emil Enevoldsen, Mikkel Christensen, anfører Anders Schouby, Jacob Prange, Anne Thielecke, Jakob Voetmann.
 
Kresten Stobbe snupper lige et straffeslag.  
 
Ja,ja - det er ikke en pokal med store ører. Men stor nok til at samle holdet.
 
 
De er nogle gange som en sæk lopper at få styr på - men denne dag var de fleste af spillerne mødt op til kamp. På billedet ses 17 af de 20 spillere, der har repræsenteret Mørke IF Floorball - Dark Devils i 3. division. Bagerst fra venstre: Benny Kvistgaard, Niclas Hjortshøj, Anders Schouby, Anders Pihlkjer, Andreas Opstrup, Emil Enevoldsen, Jimmy Hougaard, Hans Jensen, Rikke Ringstrøm Fisker og Jacob Prange. Forrest fra venstre: Jesper Møller, Jakob Voetmann, Ole Hansen, Mikkel Christensen, Anne Thielecke, Rebecca Sørensen. Og forrest målmand Kresten Stobbe. Tre spillere har derudover også spillet med på holdet i løbet af sæsonen, men deltog  ikke i den afgørende kamp mod Skanderborg: Rasmus Opstrup, Søren Nielsen og Nikolaj Hougaard.
 
Ungdommen kaster sig straks over pokalens indhold. 
 
Anders Schouby styrer champagneåbningen, og Rebecca Sørensen - hun er altså glad.
 
Mørke er på alle måde godt repræsenteret, når der spilles floorball i idrætscentret. Her sekretariatet i skikkelse af Charlotte Kvistgaard (t.v.) og Anette Mikkelsen, der i den grad har haft styr på kampprotokoller, forvirrede dommere og aggressive udviste i løbet af sæsonen.
 
Manden til venstre er angiveligt træner - og den er Jakob Voetman helt med på.
 
Træneren er tydeligvis i godt humør og vil gerne med på alle billederne.
 
Da spillerne er draget videre, tager bestyrelsen sig af slatterne og kaster sig over et helt nyt og sindsoprivende spil i Mørke Idrætscenter.
 
Og så skal pokalen ind til samlingen. Mørke IF Floorballs pokal for sejren i 3. division Midt-Øst 2013/14. 
 
 
Dark Devils - Bjerre Millenium Floorball 2000 9-3 (1-1, 5-1, 3-1)
Point:  Rasmus Opstrup 2+1, Anders Schouby 2+1, Emil Enevoldsen 1+2, Andreas Opstrup 1+0, Hans Jensen 1+0, Jakob Voetmann 1+0, Niclas Hjortshøj 1+0
Udvisninger: Anders Schouby 1x2
Dagens spiller: Jakob Voetmann
 
Intet er afgjort, for der resterer endnu to kampe - men det er godt nok tæt på, at Mørke IF Floorball - Dark Devils har vundet 3. division Midt-Øst 2013-14. I dag formåede Dark Devils for anden gang at slå det hold, som det gennem hele sæsonen har ligget side om side med i stillingen, Bjerre Millenium. Og det skete i form af en ganske klar sejr. Bjerre-holdet var dog ikke kommet til byen for at lægge sig ned, og stillingen var lige efter første periode. Bjerre gik til stålet, og det takserede dommerne til fem udvisninger gennem kampen - herunder en enkelt matchstraf til udeholdet. Det forstod Dark Devils at straffe. Tre af holdets scoringer faldt i overtalssituationer. På en dag med mange gode præstationer af begge kæder blev Jakob Voetmann kåret som dagens spiller. Nu resterer to hjemmekampe i de kommende to weekender, men allerede i førstkommende weekend kan den endelige divisionssejr komme i hus. (8. marts)
 
 
Randers Raptors - Dark Devils 1-26 (1-6, 0-12, 0-8)
Point: Emil Enevoldsen 11+1, Rasmus Opstrup 4+7, Niclas Hjortshøj 3+1, Andreas Opstrup 2+2, Hans Jensen 2+1, Anders Schouby 1+2, Jakob Voetmann 1+1, Anne Thielecke 1+1, Søren Nielsen 0+1, Kresten Stobbe 0+1, Randers selvmål 1 
Udvisninger: Søren Nielsen 1x2
Dagens spiller: Hans Jensen
 
Det blev en rekordernes dag for Dark Devils i Skyline Arena, hvor klubbens hidtil største sejr blev en realitet. Den tidligere rekord var en 23-1 sejr på udebane over Skive Floorball Club i 2012/13-sæsonen. Samtidig slog Emil Enevoldsen med sine 11 mål rekorden for flest scorede mål i samme kamp. Han slog dog ikke point-rekorden, som stadig indehaves af Rasmus Opstrup for sine syv mål og otte assist i førnævnte Skive-kamp. Randers Raptors var hæmmet af kun at råde over syv spillere. Sejren blev grundlagt i de perioder af kampen, hvor Dark Devils-spillerne formåede at holde koncentrationen og med hurtige pasninger sende bolden rundt. Dagens spiller blev Hans Jensen, der kampen igennem formåede at holde et højt niveau. Det skal også bemærkes, at målmand Kresten Stobbe blev noteret for årets første assist. Forude venter en meget spændende og afgørende kamp mod Bjerre Millenium. Efter dagens kampe har Bjerre og Mørke lige mange point, og kampen, som spilles mellem de to hold lørdag den 8. marts, afgør formentlig, hvilket af de to hold der skal slutte sæsonen på førstepladsen i 3. division Midt-Øst. (22. februar)
 
 
Dark Devils - Sønderbro Floorball Klub Horsens 15-9 (3-2, 7-5, 5-2)
Point: Andreas Opstrup 4+2, Jacob Prange 4+1, Rasmus Opstrup 2+3, Emil Enevoldsen 2+2, Jakob Voetmann 1+1, Niclas Hjortshøj 1+0, Mikkel Christensen 1+0, Anders Schouby 0+1, Jimmy Hougaard 0+1
Udvisninger: Jacob Prange 2x2, Anders Schouby 1x2
Dagens spiller: Jacob Prange
 
Emil Enevoldsen og Jacob Prange i hård infight med Sønderbros nok bedste spillere på dagen, Kristians Lunins. 
 
Kampen mellem Mørke og Sønderbro blev på mange måder en vild kamp. På banen var to gode hold, som begge ville spille floorball, og da kampen var slut, havde de to hold til sammen scoret ikke færre end 24 mål - Dark Devils dog flest med15 af slagsen. Og med de foregående kampe in mente skulle man så tro, at Rasmus Opstrup havde nået nye scoringsrekorder, men i dag blev målene fordelt noget anderledes end tidligere.
Det var Sønderbro, der kom bedst fra start med et pres højt oppe på banen, der i første omgang så ud til at komme lidt bag på Dark Devils-spillerne. Efter små tre minutters spil kom Sønderbro fortjent foran, og der skulle gå yderligere næste otte minutter, inden Mørke-holdet fik udlignet. Den altid bundsolide back Jacob Prange viste vilje med et skud på mål, som af dommerne blev takseret som et selvmål fra Sønderbros side, da den blev rettet af undervejs. Andreas Opstrup fulgte kort efter op med et skud fra baglinjen, der ramte målmanden i ryggen og gik ind. Resten af perioden bølgede kampen frem og tilbage til pausestillingen 3-2.
Kort inde i 2. periode lykkedes det Dark Devils at udbygge føringen med tre mål inden for et minut, og da fornemmede man en afgørelse. Men Sønderbros anfører fik med en fornufigt kaldt timeout hanket op i sine tropper, som formåede at kæmpe sig tilbage i kampen - også selv om holdet i et minut eller halvandet af uforklarlige årsager kørte med kun fire markspillere på banen. Ikke mindst Sønderbros Kristians Lunins og Peter Uhlik voldte Dark Devils mange problemer. En målmæssig fuldstændig vanvittig periode endte med en kneben scoringsmæssig overvægt til Dark Devils, men inden 3. periode var intet afgjort.
I 3. periode rykkede Dark Devils dog fortjent fra til en trods alt sikker sejr. Jacob Prange, som i starten af kampen fyrede det skud af, som satte Dark Devils på rette spor, scorede i løbet af kampen fire regulære mål og lavede to assist - og selv om det også blev til to udvisninger, var han oplagt til kåringen som dagens spiller. Andre spillere markerede sig dog også på forskellig vis. Andreas Opstrup scorede klubbens mål nummer 100 i denne sæson, blev topscorer for Dark Devils og viste undervejs mange gode tekniske detaljer. Det samme gjorde Hans Jensen - bl.a. med dagens tekniske detalje i form af en fin tæmning og aflevering bag om ryggen - selv om det ikke blev til nogle scoringer. Jakob Voetmann, der længe har været ude med en skade, viste sit værd som målskytte i begyndelsen af kampen med en flot scoring, hvor han kanonerede en luftbold direkte ind i mål.
Alt i alt mange oplivende momenter i en lige kamp, som modstanderne havde stor ære af. Kampen blev ledet af Tommy Amorsen og Jesper Lorenzen fra Randers, som begge gjorde deres til en fin afvikling af kampen. (15. februar)
 
 
Andreas Opstrup har scoret et af sine fire mål. 
 
 
Træner Rebecca Sørensen overvåger tropperne.           Og Anders Schouby har tilsyneladende brug for endnu en tominutters pause.
 
 
Dark Devils - ÅFK 2 9-1 (1-1, 5-0, 3-0)
Point: Rasmus Opstrup 7+2, Emil Enevoldsen 1+3, Andreas Opstrup 1+2, Anders Schouby 0+1, Jacob Prange 0+1.
Udvisninger: Anders Schouby (2x2), Rasmus Opstrup (1x2), Hans Jensen (1x2), Søren Nielsen (1x2), Andreas Opstrup (1x2)
Dagens spiller: Rasmus Opstrup
 
Dark Devils - godt på vej mod sejren i kampen mod ÅFK.
 
ÅFK kom til Mørke med fem sejre i træk i bagagen siden de to holds seneste møde i november, men så var det også slut med aarhusianernes sejrsstime. ÅFK tabte klart til Dark Devils, som det også skete i november og i september, da holdene mødtes første gang. Selv om det på pointtavlen stod lige mellem de to hold efter 1. periode, var der ikke på noget tidspunkt den store spænding om kampens udfald. Og den smule, der var, fik dagens spiller, Rasmus Opstrup, hurtigt fjernet, da han inden for seks minutter i 2. periode scorede fire mål i træk. Målene blev fulgt op af en sjælden to-minutters udvisning til selv samme målskytte, men den efterfølgende scoringspause blev en stakket frist for ÅFK, for da Rasmus Opstrup senere i perioden vendte tilbage på banen, satte han yderligere et mål ind. I 3. periode faldt scoringsintensiteten lidt. Men selv om Dark Devils til slut blev ramt af en dobbelt udvisning, lykkedes det ikke aarhusianerne at score mod det forsvarende firkløver, som ud over målmand Kresten Stobbe bestod af Rasmus Opstrup, Jacob Prange og Emil Enevoldsen. Dermed ligger Dark Devils på førstepladsen inden næste kamp - på hjemmebane mod Sønderbro. (14. februar)
 
Op med humøret, Anders Schouby og Andreas Opstrup - det varer kun to minutter, så er I inde igen ... 
 
Dark Devils - Randers Raptors 13-1 (5-0, 4-0, 4-1)
Point: Rasmus Opstrup 7+1. Emil Enevoldsen 2+4, Jesper Møller 2+0, Søren Nielsen 1+1, Anders Schouby 1+0, Mikkel Christensen 0+3, Hans Jensen 0+1, Jimmy Hougaard 0+1
Udvisninger: Hans Jensen (1x2), Jimmy Hougaard (1x2), Mikkel Christensen (1x2)
Dagens spiller: Emil Enevoldsen
Det var en på mange måder god dag for Mørke IF Floorball - Dark Devils, da 3. divisionsholdet slog Randers Raptors og dermed på ny kunne indtage førstepladsen i 3. division Midt Øst. Som led i et samarbejde mellem østjyske klubber blev hjemmekampen afviklet i NRGi Park i Aarhus som en af fire turneringskampe, der blev afviklet samme sted i løbet af dagen. En snes medrejsende Dark Devils-fans var med til at gøre dagens ekstra festlig - der blev trommet, truttet og hujet til den store guldmedalje på den ene langside. Der var også god trut i spillet på banen. Rasmus Opstrup markerede således gensynet med sin gamle hjemmebane ved at score syv mål, men der var rigtig mange andre gode præstationer i løbet af kampen. Opstrups kæde spillede boldene hurtigt rundt - og fik også god plads til det for Randers-spillerne. Den anden kæde fik også scoret flere mål, men her var det især det defensive spil, der var i højsædet, godt styret af en sikkert spillende Søren Nielsen. Længe så det ud til, at Kresten Stobbe i målet skulle få årets første clean sheet, men otte minutter før tid løftede Mikkel Christensens krop sig op fra gulvet, så hans hoved ramte bolden. Det må man ikke i floorball - det ved han nu - og på det efterfølgende straffeslag kunne Kresten Stobbe desværre ikke forhindre Anders Christiansen fra Randers i at score. Spillet blev i tredje periode ind imellem noget rodet, og det lykkedes flere gange Randers-holdet at komme til åbne målchancer, men Kresten Stobbe hev flere store redninger frem og forhindrede yderligere reducering. Holdets spil lå generelt på et højt niveau i dag, og opløbet var tæt, da der skulle kåres en dagens spiller. For anden gang i denne sæson faldt valget på Emil Enevoldsen. (5. januar)
 
Bjerre Millenium 2000 - Dark Devils 10-7 (3-1, 2-5, 5-1)
Point: Andreas Opstrup 2+0, Mikkel Christensen 2+0, Rasmus Opstrup 1+3, Emil Enevoldsen 1+1, Nikolaj Hougaard 0+1, selvmål
Udvisninger: Ole Hansen (1x2+10), Andreas Opstrup (2x2)
Dagens spiller: Mikkel Christensen
Mikkel Christensen - en ny, løbestærk spiller på Dark Devils-holdet - debuterede med to mål og blev efter en energisk indsats kåret som dagens spiller. En ganske fin debut, må man sige. Desværre blev dagen ikke fuldendt med den sejr, der ellers ville have betydet en komfortabel Dark Devils-føring i 3. division Midt-øst. Nu er kampen om førstepladsen igen helt åben med Sønderbro som den tredje deltager i det spil. Kampen kunne godt være tippet ud til Mørkes fordel, som det gjorde tidligere på sæsonen, da de to hold mødtes første gang i Mørke Idrætscenter i en kamp, der var helt tæt i begyndelsen. Også denne gang fulgtes de to hold ad gennem både 1. og 2. periode, om end spillets kvalitet var meget svingende. Dark Devils var bagud det meste af kampen, men hen mod slutningen af anden periode lykkedes det holdet at komme foran efter en god periode - det var her, at førnævnte Mikkel Christensen i den grad markerede sig og fik sat sine to mål ind. Men lige lidt hjalp det, for Bjerre, der kampen igennem spillede meget kontant, rykkede i den grad fra i 3. periode, hvor det ikke lykkedes Dark Devils at score et reelt mål. Det ene, det blev til, var et selvmål fra Bjerres side. Ud over Mikkel Christensen bød kampen på debut til Jesper Møller. (8. december)
 
Dark Devils - Skanderborg Real Killerbees 16-3 (4-0, 7-1, 5-2)
Point: Rasmus Opstrup 9+5(!), Emil Enevoldsen 3+2, Andreas Opstrup 3+1, Anne Thielecke 1+2, Søren Nielsen 0+1
Udvisninger: Jakob Voetmann (1x2), Anders Pihlkjer (1x2)
Dagens spiller: Rasmus Opstrup
Den er nok svær at komme udenom, kåringen af Rasmus Opstrup som dagens spiller. Ni mål og fem assists på en dag, hvor holdet til sammen scorer 16 mål, så kører det da meget godt. Dark Devils satte sig hurtigt på kampen og havde allerede efter tre sekunder en kæmpe chance for at komme foran, og der gik kun halvandet minut, før Anne Thielecke scorede på et godt slagskud. Især kæden med to gange Opstrup og Emil Enevoldsen var konstant målfarlig, og bagtil lukkede Anne Thielecke og Jakob Voetmann suverænt godt af. Spændingen om kampens resultat forsvandt hurtigt. Det største drama denne dag var, at det ellers tungt besatte dommerbord i første periode ikke kunne få måltavlen til at makke ret - og det var altså teknikken, det var galt med. Selv om det pointmæssigt var A-kæden, der markerede sig mest, var der generelt mange gode præstationer af holdets spillere. Bl.a. fik Rikke Ringstrøm, der i 3. periode kom ind til sin blot anden kamp i denne sæson, skærmet rigtigt godt af bagude på backpositionen. Kampen blev gennemført i en meget positiv tone fra begge sider, så de to Aarhus-dommere, Lise Jørgensen og Ole Nielsen, havde en nem dag på kontoret. (30. november)
 
ÅFK - Dark Devils 1-3 (1-2, 0-0, 0-1)
Point: Andreas Opstrup 1+1, Anders Schouby 1+0, Emil Enevoldsen 1+0, Anne Thielecke 0+1
Udvisninger: Anders Schouby (1x2), Emil Enevoldsen (1x2), Jakob Voetmann (1x2)
Dagens fighter: Kresten Stobbe
Det kørte ikke rigtigt for Mørke IF Floorball - Dark Devils på noget tidspunkt denne dag, så det mest positive, der er at sige om kampen, er, at der røg tre point ind på kontoen, og at Dark Devils derfor ligger på førstepladsen. For første gang nogensinde spillede Dark Devils en divisionskamp uden sin normale anfører, Anders Pihlkjer, der var koncertramt. Anders Schouby havde derfor overtaget anførerbindet. Målmæssigt kom holdet godt fra start med en 2-0-føring allerede efter fem minutters spil, men et ærgerligt selvmål lukkede aarhusianerne ind i kampen, og der blev de kampen ud. Det var nu Mørke-holdet, der havde de største chancer - bl.a. havde Andreas Opstrup nogle stolpeskud. I den anden ende kom ÅFK ikke til de helt store afslutninger, og når der var tilløb til noget, sad Kresten Stobbe klar til at rydde op. Han blev efter kampen kåret som dagens spiller - det kan så være en trøst for, at nok lykkedes det ham at holde modstanderne fra at score et mål, men årets første clean sheet blev det så alligevel ikke til pga. selvmålet. Kampen tog til i intensitet i løbet af 2. og 3. periode, og der røg nogle udvisningsminutter ind på kontoen til begge hold, uden at det dog betød mål. Mørkes afgørende scoring blev sat ind et stykke ind i tredje periode af Anders Schouby - der således blev en slags topscorer på dagen ... (24. november) 
 
Sønderbro Floorball Klub - Dark Devils 6-4 (0-1, 1-1, 5-2)
Point: Emil Enevoldsen 3+0, Andreas Opstrup 1+0, Søren Nielsen 0+1
Udvisninger: 0
Dagens fighter: Emil Enevoldsen
Sæsonens første nederlag blev en realitet, da et skades- og afbudsramt Dark Devils-hold onsdag aften gæstede et stærkt Sønderbro-hold. Der var tale om et tæt opgør, der bølgede frem og tilbage. Dark Devils viste på ny flot sammenhold og formåede trods en uvant opstilling at komme foran og holde føringen indtil begyndelsen af tredje periode. Holdet kunne endda have ført med mere end det ene mål efter adskillige stolpeskud. Desværre var det stolpe ud for Mørke-holdet i denne omgang, og i 3. periode var Sønderbro det bedste hold. Kampen gav sæsondebut både til træner Rebecca Sørensen og Rikke Fisker og til den 16-årige talentspiller Nikolaj Hougaard, der endnu engang formåede at vise, at han trods sin unge alder fint kan begå sig på seniorplan. Med tre mål - heraf et på straffeslag - blev Emil Enevoldsen efter kampen kåret som dagens spiller. (6. november)
 
Skanderborg Killerbees - Dark Devils 2-12 (1-3, 1-3, 0-6) 
Point: Rasmus Opstrup 4+0, Jacob Prange 2+2, Andreas Opstrup 2+2, Anders Pihlkjer 2+0 så, Anne Thielecke 1+1, Emil Enevoldsen 1+1, Niclas Hjortshøj 0+2, Ole Hansen 0+1
Udvisninger: Søren Nielsen (1x2), Emil Enevoldsen (1x2), Anders Pihlkjer (1x2)
Dagens fighter: Anne Thielecke 
I modsætning til de seneste kampe kom Mørke IF Floorball - Dark Devils godt fra start og kom foran med 3-0, ikke mindst baseret på en god defensiv indsats. Der burde dog have været endnu flere mål på kontoen i begyndelsen af kampen, som Dark Devils sad på fra første fløjt, men der blev brændt for mange chancer. Til gengæld var det godt, at de tre undertalssituationer, holdet var i under kampen, ikke resulterede i mål til modstanderne. Kampen bød på et gensyn med Andreas Opstrup, som havde sparet lidt op med to mål og to assist som resultat. Fighteren gik dog for anden gang i denne sæson til Anne Theielecke, der blandt andet brillerede med et flot mål fra distancen. Nu venter en meget spændende kamp på onsdag mod Sønderbro. (1. november)
 
Dark Devils - Bjerre Millenium 8-3 (2-2, 3-0, 3-1)
Point: Emil Enevoldsen 3+0, Hans Jensen 2+1, Anders Schouby 1+1, Rasmus Opstrup 1+1, Niclas Hjortshøj 1+0, Jacob Prange 0+2, Jimmy Hougaard 0+1
Udvisninger: Niclas Hjortshøj (1x2 + 1x2+10), Emil Enevoldsen (1x2), Jacob Prange (1x2)
Dagens fighter: Hans Jensen
Det skulle egentlig bare have været et par afslappende timer som tilskuer i Mørke Idrætscenter for Torben Rafn fra Frederikshavn, da han lørdag formiddag forlod sit sommerhus på Mols for at overvære 3. divisionskampen mellem Mørke og Bjerre. I floorballkredse er han et kendt ansigt hos mange, da han er ligadommer og medlem af Dafus dommerudvalg, men han tog nu til Mørke som almindelig tilskuer. Den status holdt dog ikke mange minutter, efter at han var trådt ind i hallen kort før kampstart, for han blev straks spottet som dagens potentielle redningsmand. På det tidspunkt var kampen nemlig på nippet til at blive aflyst, da det dommerpar, som var sat til at afvikle kampen, ikke var dukket op. Torben Rafn blev derfor dagens mand i Mørke, da han indvilgede i alene at overtage dommertjansen. En stor tak til ham.
Kampen blev en tæt affære - i hvert fald i begyndelsen. Mørke kom godt fra start med en forholdsvis tidlig scoring ved Emil Enevoldsen i en overtalssituation, men Bjerre fulgte godt med i 1. periode. Med god fight og god stemning på holdet rykkede Mørke dog fra i 2. periode, hvor ikke mindst B-kæden viste stadig bedre takter. I begyndelsen af 3. periode kom de fysisk tunge Bjerre-spillere blæsende frem, men det lykkedes at holde modstanderne fra scoringer på det tidspunkt. Midt i perioden blev kampen præget af en række udvisninger til begge hold, som dog ikke fik betydning for kampens resultat, men som gav en lidt træls stemning. I forhold til de seneste kampe var der forholdsvis mange udvisninger, og her blev en af Mørkes svagheder udstillet lidt, idet holdet havde rigtigt svært ved at komme til scoringer i overtalssituationerne. Der må være noget at arbejde med der. Til gengæld viste holdet, at det er i stand til at justere på tingene undervejs, og fighterhjertet fejler i hvert fald ikke noget. I den henseende gjorde især Hans Jensen sig bemærket under kampen. Han var her, der og alle vegne og blev derfor kåret som dagens spiller. Og så skal vi jo heller ikke undlade at nævne, at Kresten Stobbe snuppede et straffeslag undervejs ... (Lørdag den 26. oktober)
 
Randers Raptors - Dark Devils 1-9 (0-1, 1-2, 0-6)
Point: Rasmus Opstrup 3+2, Ole Hansen 3+0, Jacob Prange 2+0, Jakob Voetmann 1+0, Emil Enevoldsen 0+3
Udvisninger: Anders Pihlkjer (1x2), Emil Enevoldsen (1x2)
Dagens fighter: Rasmus Opstrup
To kampe, to storsejre. Det er status for Dark Devils efter sæsonens anden kamp. Selv om sejrscifrene indikerer stor styrkeforskel, var der dog i lang tid tale om en lige kamp indtil 3. periode. Mørke-holdet var spilstyrende under hele kampen, men Randers fik lukket godt af. Der blev spillet godt og tålmodigt rundt, men det kneb med at få bolden det sidste stykke ind, og i 1. periode var det flere gange stolpe ud for Dark Devils-spillerne. I 2. periode gentog mønstret sig, men en dobbeltudvisning til Randers resulterede i, at Mørke-holdet midt i perioden kunne score til 3-0. Randers fik dog reduceret kort før pausen og havde på det tidspunkt måske et håb om at få vendt kampen. 45 sekunder inde i 3. periode fik banens ældste spiller, Ole Hansen, dog scoret sit andet af tre (!) mål, og det gav lidt ro.  Midt i perioden gik der så hul på bylden, hvor Rasmus Opstrup bl.a. scorede tre mål. Han blev efterfølgende kåret som dagens spiller. Alt i alt en god og koncentreret indsats fra alle på holdet, som sikrede, at Mørke efter to runder topper i stillingen. (Lørdag den 12. oktober)
 
Dark Devils - ÅFK 9-2 (2-1, 1-0, 6-1)
Point: Rasmus Opstrup 5+1, Jacob Prange 1+1, Søren Nielsen 1+1, Anders Pihlkjer 1+0, Andreas Opstrup 1+0, Emil Enevoldsen 0+3, Hans Jensen 0+1, Ole Hansen 0+1
Udvisninger: 0
Dagens spiller: Anne Thielecke
Sæsonpremieren lover godt for den nye sæson. 41 sekunder gik der, så havde Rasmus Opstrup sat det første mål ind på kontoen, assisteret af Emil Enevoldsen. Det var to stærke hold, der var på banen, og de to første perioder var helt lige. Dark Devils havde et lille overtag i begyndelsen af kampen, men ÅFK bed godt fra sig og havde i 2. periode flere gode skud på mål. I den periode kunne Dark Devils takke målmand Kresten Stobbe for, at ÅFK ikke fik udlignet. Der var flere store og vigtige redninger fra hans side i den periode. I stedet lykkedes det for Søren Nielsen at få et mål sat ind til en udbygning af føringen ved slutningen af 2. periode. ÅFK er et godt hold, men via godt forsvarsspil lykkedes det for Mørke-holdet at lukke godt af bagude. Bagspillerne formåede at bevare roen selv under pres. Således endte backen Anne Thielecke med at blive kåret som dagens spiller. I den anden ende var Rasmus Opstrup en vigtig brik med sine fem mål og en assist, men i det hele taget kom samtlige holdets spillere - og træner Rebecca Sørensen - godt fra start i sæsonpremieren. Bemærkelsesværdigt i øvrigt, at kampen blev gennemført uden en eneste udvisning. Det siger både noget om de to holds indstilling og om præstationen af de to Randers-dommere, Rasmus Qvortrup og Tommy Amorsen. Nå ja, og så scorede anfører Anders Pihlkjer jo allerede i sæsonens første kamp, hvilket udløser et måske lidt overraskende sikkert 1-tal i kamp no. 1 på den interne tipskupon. Næste kamp er på lørdag den 28. september på udebane mod Skanderborg. (Lørdag den 21. september)
 
 
 
3. division spillerstatistik 2012-13
  Spiller

 Kampe

 Mål

 Assist

Point

Udvisn.

Fighter

  Anders Pihlkjer (c)

18

6

3

9

 

 

  Andreas Opstrup

4

2

2

  Anne Thielecke

13

 2

4

6

1

1

  Anders Schouby

10

 8

7

15

5

3

  Benny Kvistgaard

9

1

1

1

  Emil Enevoldsen  

17

32

9

41

1

3

  Hanne Wendell

8

1

1

1

  Hans Jensen (/gk)

13

5

5

10

1

1

  Jacob Prange

8

4

4

8

1

2

  Jimmy Hougaard

16

5

7

12

2

  Jakob Voetmann

9

11

9

20

3

2

  Knud Enevoldsen

5

1

1

1

  Kresten Stobbe (gk)

17

Str. 1/1

1

1

1

1

  Kurt Back

1

  Lennarth Nielsen

1

  Mark Andreasen

12

5

4

9

2

  Niclas Hjortshøj

10

2

2

4

1

1

  Nikolaj Hougaard

6

3

1

4

  Ole Hansen

16

6

7

13

2

  Peder Rasmussen

3

2

2

1

1

  Peer Pedersen

1

  Rasmus Opstrup

12

38

28

66

1

  Rebecca Sørensen (tr)

10

  Søren Nielsen

14

5

3

8

2

  Søren Prang

6

1

1

2

  Holdet

18

136-80

1

 
Se slutstillingen HER
 
Sæsonen er slut. Mørke IF Floorball endte på 4. pladsen i sin debutsæson i 3. division. Målsætningen om en top 5-placering er dermed nået.
 
Skanderborg Killerbees - Dark Devils 0-10 (0-2, 0-4, 0-4)
Point: Emil Enevoldsen 3+1, Anders Pihlkjer 3+0, Rasmus Opstrup 2+3, Søren Nielsen 1+1, Jakob Voetmann 1+1, Anders Schouby 0+2
Udvisninger: Anders Schouby (1x2)
Dagens fighter: Holdet
Det var et opgør mellem to gode hold, da det i sæsonens sidste kamp skulle afgøres, hvem der skulle slutte som nummer fire i divisionen. Slutcifrene, 10-0 til Dark Devils, giver ikke et helt retvisende billede af kampen, for den sygdomsramte bisværm fra Skanderborg fightede godt kampen igennem, men lige lidt hjalp det. For i dag gik alt bare Mørkes vej efter en indædt fight igennem samtlige 60 spilleminutter. Holdets anfører, Anders Pihlkjer, fik endelig ramt inden for målrammen igen efter en lang scoringstørke, Kresten Stobbe formåede for første gang i sæsonen at holdet buret helt rent, Hougaard senior lukkede godt af på en for ham uvant plads som back, mens Hougaard junior med speed og fight udfyldte den vigtige centerplads flot. Kampen begyndte meget lige, og først da Skanderborg godt halvvejs i første periode blev ramt af en udvisning, lykkedes det djævlene at få bolden i mål. Kampen blev reelt afgjort i 2. periode, da det lykkedes Dark Devils at få scoret til 5-0 på et tidspunkt, da holdet ellers var ramt af en udvisning. Skanderborg kom dog stærkt ud til 3. periode, men da Anders Pihlkjer efter 11 minutter scorede sit tredje mål, var der ikke mere at komme efter for dræberbierne. Dark Devils lukkede kampen med tre flotte mål til slut. Et resultat, der blev grundlagt på en defensivt imponerende præstation i en kamp, hvor alle aftaler blev holdt. En flot afslutning på en meget fin debut i 3. division for Dark Devils. Dage
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram