Landsstævnet 2013 i tekst og billeder.
 
I storebededagsferien deltog 18 spillere, 3 trænere, 2 bestyrelsesmedlemmer og en håndfuld forældre i det årlige landsstævne, som i år blev afviklet i og omkring Arena Nord i Frederikshavn.
 
Hjemmefra var spillerne blevet forsynet med flotte trøjer, sponseret af Rønde Sparekasse.
 
 
For første gang stiller Mørke IF Floorball med et rent pigehold i U9-U11-rækken. Det er Cecilie Wendell Crolly, Lærke Lysdahl Sørensen, Julie Vidkjær og Sille Nielsen. Ovenfor lægger træner Emil en taktik, og på billedet til højre beslutter pigerne sig så for, at deres egen taktik er meget bedre.
 
Klar til faceoff mod de store piger fra Frederikshavn Blackhawks. 25 minutter senere har Dark Devils vundet sin første kamp ved stævnet. 3-2.
 
 
Sejren fejres med en tur i slikboden. Og bestyrelsesmedlemmet venter spændt på, om han bliver budt et stykke ...
 
Så er det drengenes tur. Malik, Markus og Otto har godt styr på Copenhagen-spillerne i U11-rækken.
 
 Og nede bagved lukker Simon af. Københavnere: Ingen adgang!
 
U11-holdet bestod af Casper Harbo Jensen, Malik Kristensen, Otto Hernandez Jensen, Markos Vestergaard, Simon Lysdahl Sørensen og Markus Nebel. Selv om det ikke blev til sejre i denne omgang, fik holdet vist, at man kan komme langt med et godt fighterhjerte, så spillerne kunne fortjent tage fra Frederikshavn med medaljer om halsen.
 
Fight? Jo, det blev der også brugt en del af hos U13-holdet. Her forsvarer Tobias foran holdets målmand, Mathias.
 
Og Anders skærmer godt af sammen med Niklas.
 
Det er tydeligvis hårdt at være floorballspiller ...
 
Heldigvis er der god opbakning på tværs af holdene: Kooooom så Mør ke!!
 
Casper er optimist, men Emil beder lige en lille bøn - for en sikkerheds skyld ... Eller sover han?
 
 
Så er der dømt skydetelt. Først Nicklas Dissing - derefter Kristoffer Kipp. Der er mål!
 
Hov hov - I er sammen ...
 
Så er vi nået til finalen. Nikolaj fighter, men målmanden får blokeret. Det er op ad bakke.
 
Supporterne er ved at miste troen på det. Det bliver en laaaang tur hje em.
 
Men så sker miraklet: Beck bomber - bum. Og igen: Bum!
Spændingen var så intens, at Susanne Kipp (t.h. på tilskuerpladserne) gav sig til at svæve, da sejren endelig kom i hus.
 
Tak for mirakel, siger Niklas Kvistgaard, Kristoffer Kipp, Anders Peter Kirk Christiansen, Nicklas Dissing, Mathias Jakobsen, Casper Beck Nielsen, Nikolaj Hougaard og Tobias M. Pedersen. Med guldmedaljer om halsen tilbedes trænerne, Mark og Emil.
 
 
I Mørke blokerer en jublende menneskemængde på det nærmeste p-pladsen foran klubhuset, da guldklumperne ankommer i den flotte sorte karet. Med en pokal, som dagens helt med to afgørende scoringer i finalen, Casper Bech, stolt viser frem.
 
Tak for i år. Vi glæder os til en endnu vildere og endnu sjovere landsstævne 2014 i Benløse.
 
 
 
 
 
 
 
 
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram